Huset på hovedet

Tankestrømme, der forener, forløser og frigør

Huset på hovedet er bogen for dig, der føler dig alene med alle de stærke, modsatrettede følelser, som er forbundet med at få et barn, der ikke er som de andres. Du får sat ord på de uudtrykte tanker og følelser og bliver inspireret til, hvordan du finder dig selv midt i den uoverskuelige række af diagnoser, tabubelagte tanker og bekymringer om fremtiden. Samtidig viser bogen dig vej mod forløsningen med svarene på de mange spørgsmål, der hjemsøger dig. Bogen er som et hus, hvor hver side er en dør, der åbner op for nye forfriskende vinkler på livet. Den er let overskuelig og lige til, da den består af korte 1-2 siders “historier”, som Lykke Baran kalder for tankestrømme.

Yderligere grunde til, hvorfor du ikke må snyde dig selv for at læse                         “Huset på hovedet“?

  • Du vil genkende dine egne tanker og følelser ift. at have fået et barn med handicap.
  • Du vil føle dig forstået som aldrig før og lettere efter at have læst den
  • Du får bekræftet, at dine følelser er helt naturlige
  • Bogen hjælper dig til at give slip på de smertelige følelser og se det smukke ved at have et unikt barn
  • Ordet handicap får en ny betydning
  • Den frigør energi, så du får mere overskud til livet, dit barn, din partner og dig selv

Fagpersonale og pårørende kan her få et unikt indblik i, hvordan det er at være forældre til et barn med særlige behov, og en forståelse, der rækker langt ud over, hvad man kan hente i faglitteraturen.

Bogen er helt inde at røre ved de eksistentielle følelser. Den har givet mig en indre ro og accept af mig selv og vores situation.
– Kristian, far

Helt klart den stærkeste bog jeg har læst! Et smukt eje for alle familier, der har et barn med handicap. Ved at læse bogen har jeg indset, at vi fik en gave, vi ikke vidste, vi ønskede os.
– Stine, mor