Foredrag

image003

Arbejder du med børn og unge, som har et handicap? Så ved du, at det kræver en ekstra indsats.
Er du forælder, søskende eller anden pårørende til et barn født med hjerneskade eller et barn som på anden vis har særlige behov? Så har du sikkert brug for en dybere forståelse af jeres situation med særlige livsvilkår?

Lykke Baran holder foredrag for forældre, pårørende, foreninger, organisationer eller institutioner, der har med børn at gøre med handicap.

Foredraget giver tilhørerne:

  • Udvidet indsigt i forældreperspektivet
  • nye vinkler på, hvordan fagpersonens anderledes tilgang og arbejde med forældre afspejles positivt i børnenes udvikling og trivsel
  • En ny betydning af ordet “handicap”
  • Mulighed for at sætte følelserne og tabuerne fri

Foredraget kan skræddersyes, så det passer præcist til målgruppen.

For booking af foredrag kontakt Lykke Baran

Email: husetpaahovedet@gmail.com

Anbefaling af oplæg holdt for Netværket for børn med særlige behov i Lejre Kommune.

“Vi var så heldige at have selskab af Lykke Baran i en time. Tilhørerne var meget glade for arrangementet og det lykkedes Lykke Baran rigtig fint på den meget korte tid at få åbnet op til tilhørerne, som indgik i den personlige dialog, som hun inviterede til. Lykke Baran fik tydeligt formidlet nogle gode og relevante budskaber og erfaringer på en fin måde og i et fint sprog. Faktisk tror jeg, at der var mange af os, der bagefter følte sig lettede over ikke at være den eneste, der havde og følte det sådan. Vi vil derfor ikke tøve med at benytte Lykke Baran en anden gang, og giver hende derfor vores varmeste anbefalinger.”

Anbefaling fra Center for Børn og Familie Byskovgård

“Lykke Baran formår at skabe et rum, hvor svære tanker og følelser kan deles. Vi har oplevet, at flere forældre har haft mere kontakt med hinanden efterfølgende, hvilket har været rigtig godt. Spændende foredrag med plads til alle følelse med stor relevans, hvis du har et barn med særlige behov.                                                                                  Vi vil klart anbefale Lykke Baran videre som foredragsholder.”

Anbefaling af foredrag holdt for Lejre Kommunes sundhedsplejersker og ressourcepædagoger.

”Et gribende foredrag, der gjorde stort indtryk og giver indblik i, hvad forældre til et barn med særlige behov står overfor i forhold til sig selv som forældre og til de fagprofessionelle omkring barnet i systemet: kommunen og andre aktører. Lykke Baran har en stor viden omkring, hvad og hvordan de professionelle kan gå til opgaven i samarbejdet med forældrene, så det bliver bedre og gerne optimalt. Samtidig et inspirerende foredrag, der sætter gang i mange tanker og følelser og efterlader en med nye vinkler og redskaber til hverdagen. Lykke Baran har en særlig evne til at få gang i en professionel og personlig debat, der skaber stof til eftertanke og hæver det faglige niveau. Vi gik alle berigende derfra af Lykke Barans erfaringer som mor til et barn med særlige behov og som kompetent sundhedsplejerske.                                                   Vil helt klart anbefale Lykke Baran videre som foredragsholder.”

Anbefaling fra Københavns Kommune, Borgercenter Handicap                                & Hyltebjerggård aktivitets- og frivillighedscenter

“Lykke Baran skaber i sit foredrag en tryg og intens stemning, der medfører, at tilhørerne indgår i en dialog omkring meget personlige erfaringer. Foredraget tager på fin vis afsæt i både det lille og det store barns liv og italesætter problemstillinger, der er vigtige for forældrene, de pårørende og for de fagprofessionelle. Lykke formår at tale om tabuiserede emner, på en positiv og konstruktiv måde og alle tilhørere går beriget fra foredraget. Vi vil klart anbefale hende videre!”